Memphis Boulevard
Memphis Boulevard er fire flotte fyre i 30’erne, som spiller country/rock’n roll. Det er umuligt at sidde stille, når bandet gir den gas på scenen med hits af bl.a. Elvis, Johnny Cash og Willie Nelson. Efter ni års turen rundt i landet har Memphis Boulevard oparbejdet et ry som et af de absolut bedste, mest energiske og underholdende bands. Bandet imponerer alle aldre med en blanding af up-tempo, rock’n roll og følsomme country ballader. Memphis Boulevard er tro imod stilen og puster nyt liv i de klassiske hits.